"Jeg tror på, at det var meningen, at jeg
skulle have lidt psykisk tæsk i livet, så jeg kunne lære
at bruge og mærke alle mine følelser når jeg synger.
Tina Wiberg er en ny upcomming sangerinde og sangskriver. Hun er født i 1988 og opvokset på landet i Vestjylland og det skinner igennem i hendes charmerende dialekt. I 15 år har hun sunget til alle livets begivenheder og de mange års erfaring er tydelige, når hun indtager en scene og forstår at entertaine.
På rekordtid er Tina Wiberg med hendes debutalbum og stærke personlige FORTÆLLE KONCERT på vej frem.
En del omtale i aviser, Herning Folkeblad, Dit Videbæk, Ringkøbing Skjern Dagblad. TV udsendelse på TVMidtVest, samt radio afspilning i Radio Rkb.
Lynkarrieren og den store medie interesse fik HEADSPACE DK hurtigt øjne på og har netop udnævnt hende, som "landets første MUSIK AMBASSADØR." Hun har en hel særlig evne til, at få startet samtalerne om det svære og har vist, at hendes koncerter er for alle. I efteråret 2023 optræder hun bl.a. ved det store Folkemøde MENTAL TALK på hendes efterårsTOUR.
Mest kendt som SANGLÆRKEN med årligt 200 spillejobs, sprang hun i efteråret 2022 ud i eget navn TINA WIBERG og udgav hendes aller første debut album "STOP TIDEN" og står frem med både stærke, personlige og relaterbar sange. Sange som rummer både følelser og humor.
Hun finder stor inspiration i Tina Dickow, Signe Svendsen, Mathilde Falck og Jonah Blacksmidt og rammer ind i genren SINGER/SONGWRITER POP og leverer, hvad hun kalder for FEEL-GOOD-MUSIC eller melankolsk pop.
I 10 år har hun kæmpet med psyken og mærket, hvor svært det har været at snakke om det og med nogen. I hendes dansksprogede sange, berører hun flere vigtige emner, men på en tilpas afbalanceret måde. Hun forsøger at gøre op med den jyske tendes som er, at man ikke snakker for meget om sine følelser. Derfor slipper hun nu alle følelserne fri og fortæller ærligt og kærligt om historier fra sit eget personlige følelseskammer.